Kultur og events i Sofiebadet

Onsdag den 2. september 2020 kl.17-19

Byhøst Saml urter på Christianshavn Vold

'Sanketur'-ahvafornoget? Måske er det første gang du hører om 'at sanke' eller måske er du garvet inden for denne tradition. Kort sagt betyder sanke 'at samle'. Det er en gammel tradition, som mange stadigvæk den dag i dag holder fast i. Vi tager på sanketur til Christianshavns Vold, hvor der findes stor variation af skønne planter og urter. Fokus i denne sanketur vil være de mange forskellige høstplanter på volden. Turen vil gå rundt på en del af voldanlægget hvor vi vil se på urter, smage og botanisere undervejs. Vores urteguide Julie A. Swane viser vej og giver tips til høst af urter og planter og hør hvordan du kan trylle med din høst hjemme i køkkenet. Vi mødes i Sofiebadet kl. 17.00. Turen afsluttes i Sofiebadet, til en kop te og en lille snack med vilde sager. Julie, der selv bor på Christianshavn, har skrevet bogen SANK – spis af naturens køkkenhave. turpris 100 kr.

Køb billetter

Udsat - ny dato følger

Kage & Klassisk

Denne tidlige forårssøndag skal vi smage på kager fra Christianshavns bagerier og nyde tonerne fra den belgiske Duo Bizart, der spiller en firhændig klaverkoncert i Sofiebadets smukke rum. Der vil ikke være badning denne dag.

Kagebordet åbner kl. 15.00 – Koncertstart kl. 16.00. Pris inkl. koncert og kaffe/kagebord 175 kr.

Duo'en selv om koncerten:
“It is the story of the discovery between the old and the new world,
It is the love story between French touch and American audacity,
It is finally the story of fabulous music celebrated on both sides of the Atlantic!"

Program:
- Aaron Copland, Simple gifts from Appalachian Spring
- Erik Satie, La Belle Excentrique
- Samurel Barber, Souvenirs op.28
- Gabriel Fauré, Dolly op.56
- Leonard Bernstein, West Side Story (arranged by Carol Klose)

Tidligere arrangementer:


Fredag den 14. februar 2020 kl. 20-23

Valentines midnatsbad

En skøn Valentines oplevelse for dig selv eller sammen med nogen, du holder af. Inkl. saunagus, et glas bobler, frugt, te, vand, og en Valentines overraskelse. Åbent hus arrangement hvor du kan komme og gå som du lyster (bare husk at booke billet). Pris 350 kr. // Valentines experience for yourself or together with someone you love. Included: Sauna therapy, a glass of bubbles, fruit, tea, water and a "Valentines surprise". Come and go as you wish (just remember to book a ticket). Tickets are 350 DKK.

Sæbesjov i Sofiebadet – Vinterferie 2020

Sæbeværksted, hamamskum, sauna, dampbad, koldt gys og fortællingen om dengang et bad var noget børn frygtede. Der er både sjov og læring på denne vinterdag i den gamle badeanstalt fra 1909 "Sofiebadet" hvor vi byder voksne, og børn fra 6 år velkomne. Teenagere modtager en gratis ansigtsmaske. Eventet varer 2 timer inkl. omklædning.

Fredag den 31. januar 2020 kl.20.00-23.00

Midnatsbad

Nyd en stemningsfuld aften i Sofiebadet. Kurbadet er åbent og der er Sake smagning, saunagus samt masser af lys og lækker musik på anlægget. Billetpris 250 kr.

Søndag den 8. december 2019 kl.12.00-17.00

Julemarked i Sofiebadet

Vi fylder vi Sofiebadet på Christianshavn med lækre personlige gaver fra en lang række kunsthåndværkere, DIY folk og andre der har noget ud over det almindelige at sælge.

Der bliver mulighed for at købe gavepakker og gavekort fra Sofiebadet og der er selvfølgelig åbent i cafeen med masser af hygge. Kig forbi og nyd den smukke arkitektur.

Kl. 16.00 kommer Gråbrødre Kammerkor og synger julen ind.

Ønsker du at booke en stand kontakt sofie@sofiebadet.dk

Mandag den 25. november 2019 kl.17.30-20.00

Julegaveworkshop - Bodyscrubs og Ansigtsmasker

Du vil blive guided til at lave lige den ansigtsmaske og body scrub, som passer bedst til din hudtype. Der vil være forskellige typer ler, olier, salte og andre spændende naturlige ingredienser, du under vejledning selv kan sammensætte til at lave en maske og en scrub til dig selv eller som gave til en, du holder af. Har du tør hud, fedtet hud, eller allergi? Der vil være mulighed for alle til at komme hjem med noget lækkert og plejende.

Du kan f.eks. lave en bodyscrub med enten Epsom Salt eller sukker, og tilsætte mandel olie, castor olie og æterisk olie som lavendel, hvis du skal slappe af, eller pebermynte, hvis der skal gang i blodomløbet.

Eller hvad med en spiselig ansigtsmaske lavet af kakao, honning og fløde? Eller en ler baseret maske, med tilsatte urter?

Kom forbi Sofiebadet og forkæl dig selv. Pris 250,- kr.

Søndag den 17. november 2019 kl.16.00

Badstuekoncert med Jazz Trio Unicum

Unicum Trio er en dansk gruppe. De spiller en metamorfose af traditionel amerikansk jazz og ungarsk klassisk og folk musik. De er bl.a. inspireret af komponister som Bela Bartok og Zoltan Kodaly. Enkle men samtidig stærke melodier kommer til at runge smukt i vores 110 år gamle badeanstalt. 

Med moderne instrumentering, el-guitar, trommesæt og el-bas, skabes der en blanding af stærke melodier pakket ind i det 20. århundredes smukke og spændende harmonier. Billet Pris: 100 kr

Fredag den 1. november 2019 kl.20-23

Midnatsbad

Sofiebadet inviterer endnu engang vores kære gæster til et stemningsfuldt midnatsbad med smukt lys, lækre omgivelser og massere af stemning i vores historiske bad der datere helt tilbage til 1909. Der bliver masser af stearinlys og selvfølgelig rig lejlighed til at benytte sauna, dampbad og hamamkuppel. Baren er åben og vores bademester laver lidt saunagus med udvalgte æteriske olier. 

Der er ialt 25 drop inn billetter til salg til dette 3 timers særarrangement hvor ankomst og afgang er flydende. Det vil sige at du kan komme og gå som det passer dig mellem kl. 20.00-23.00.

Pris 250 kr. inkl. kurbad

Mandag den 14. oktober kl.12 og 15 og tirsdag den 15. oktober kl. 12 og 15.

EFTERÅRSFERIE 2019 - Sæbesjov i Sofiebadet

Vi gentager succesen og laver et sjovt og lærerigt event i efterårsferien. Vi får besøg af "Sæbe Eventyr" der laver sjove sæbeworkshops hvor man får lov at lave sin egen figursæbe med plantefarver. Vi åbner desuden døren til vores fantastiske hamamkuppel, hvor man kan lege med sæbeskum og skrubbe hinanden på ryggen med de tyrkiske "kese" handsker. Der er også adgang til sauna, dampbad samt badekar og det "kolde gys". Vores bademester og mesterinde vil fortælle søde, sjove og grufulde anekdoter fra det gamle badehus, der siden 1909 har dannet rammen om badekultur i København. Børn fra 6 år er velkomne sammen med deres voksne. Alle teenagere modtager en gratis ansigtsmaske. Der kan tilkøbes produkter og drikkevarer på dagen. Der er 4 mulige adgangstidspunkter og oplevelsen varer 2 timer inkl. omklædning. Pris 175 kr. pr. person.
 

Fredag den 11. oktober 2019 kl.18-24

Kulturnat 2019 - Halløj i den gamle badeanstalt!

I over 26 år har Kulturnatten været en af Københavns mest afholdte og velbesøgte kulturbegivenheder. Når skolerne går på efterårsferie, skaber foreningen Kulturnatten en festlig aften, hvor hele byens kulturliv smelter sammen og åbner sig til glæde og inspiration for os alle.​
 
Vi leger med sæbeskum og forkæler de varme kulturnats fødder med et køligt fodbad. Der vil blive fremført klassiske melodier med cello og caféen er åben og sælger varm chai latté og rawbites. Vores rundvisere er klar til at fortælle alle de hemmeligheder, de gamle vægge gemmer på. 
 
Kun adgang med kulturpas. 

Onsdag den 25. september 2019 kl.17-19

Sanketur - Lav din egen snaps

Efteråret er over os og vinter og- julen ligger og venter på os i den nærmeste fremtid. Traditionen tro skal der snaps på bordet til højtidsmiddage i Danmark, men det er bestemt ikke alle, der nyder den krydrede stærke snapse-smag.  Det skal der laves om på, for hvem siger snapsen til årets julefrokost skal være krydret?​​

Volden på Christianshavn er rig på mange spiselige urter og vi skal ikke langt væk fra Sofiebadet for at finde dejlige ingredienser til en god julesnaps. Julie Swane vil tage os med på sanketur på volden. På turen vil du få tips til høst af urter og få inspiration til at bruge dem. Vi mødes i Sofiebadet kl. 17.00 og slutter tilbage i badet ca. kl. 19.00. Julie, der selv bor på Christianshavn, har skrevet bogen SANK – spis af naturens køkkenhave.

Pris 100 kr.

Medbring en saks og en lille kurv.

Tirsdag 17. September 2019 kl.17.30-20.30

3 timers workshop med isbad, yoga og vejrtrækning

Under denne 3 timers workshop i den smukke gamle badeanstalt ”Sofiebadet” på Christiashavn vil kursusleder Mike Newitt guide dig igennem en række øvelser, designet til at stimulere dit hormonsystem, øge blodcirkulationen omkring dine organer samt forøge dit psykiske velbefindende.

Mike har undervist i yoga og mindfulness i over 30 år og har på egen krop oplevet de mange fordele ved isbade.

 Mike siger om isbade: Yes, it is a challenge but within seconds your body adapts and when you exit the water you will experience a new state of awareness, clarity and calm accompanied by a profound sense of achievement!

 Apart from the feel-good factor, why else would you want to immerse your body in ice cold water?

 Because immersion in cold water increases blood flow to vital organs, it tones and improves the skin, it reduces inflammation (now thought to be the major foundation for most if not all chronic western diseases) it causes the release of endorphines (the feel-good hormone) and other hormones in the brain, and stimulates the vagus nerve (the largest cranial nerve in the body)

Cold water immersion also stimulates and activates the immune system.

A one minute ice bath can leave you feeling wonderful, calm and mentally and physically balanced for hours after. Cold water immersion alone has been shown to offer improvement and relief to those suffering negative states like anxiety and depression. Add yogic breathing to this and the effect is more so.

At this event you will be with others experiencing all the elements of ice bath immersion. There will be apprehension followed by elation and everyone is in it together so there is always a profound sense of connection and camaraderie involved. As well as all the mental and physical benefits attached to ice water bathing it is also GREAT FUN!” 

Program:

17.30
Introduction to ice-bath immersion and yoga breathing technique module. Special note: there can be no access to Sofiebadet before 17.30 so participants are kindly requested not to arrive before this time.
 
18.30
Mental preparation for ice-bath immersion
 
18.45
Ice-bath immersion. Participants enter the ice-bath as a group and use the yogic breathing techniques learned in the introductory module to maintain focus and stability in the ice water. Those new to ice-water immersion will stay in the water between 1 and 2 minutes maximum and then retire to the sauna or dampbad. Those with more experience can stay in the ice for up to 5 or 8 minutes.
 
After this initial group immersion there will be a 'freewheel' space in which participants can alternate at will between further ice-bath immersions and the sauna/dampbad.
 
19.15
The group meet in the warm acoustic Hammam room for a period of 'nada yoga' Nada yoga is the yoga of sound, or frequency and in this session participant will be guided through sequences of 'humming' and OM mantra practices.
 
19.45
The final module of the workshop will be gentle hatha/yin yoga with a focus on tension release from shouders, neck and back.
 
The workshop will finish with a 15 minute guided relaxation.
 
The workshop is suitable for everyone with a reasonable level of health and fitness and no experience in either yoga or ice bathing is necessary. However if you have a known heart condition it is advisable that you consult your doctor before signing up to the workshop.
 
The workshop will finish promptly at 20.15 and all participants must be exited from the Sofiebadet location by 20.30
 
Undervisningen foregår på engelsk. Der vil være fuld guidning under hele workshoppen så alle er trygge ved at deltage, men deltagere skal være sunde og raske og hvis du har hjerteproblemer skal du kontakte din læge inden du melder dig til.

Pris: Prisen for workshoppen er 450 kr. inklusiv, håndklæder, slippers, frugt, te, vand og adgang til det smukke Sofiebad.

 Eventuelle spørgsmål vedr. workshoppen kan rettes til: mikenevitt3@gmail.com 

 

Fredag den 13. september 2019 kl. 18.00-20.00

Badestuekoncert med kurbad Lunau & Sund

Kom og nyd et lækkert efterårskurbad til tonerne af god livemusik. En unik oplevelse.

Lunau & Sund står på skuldrene af den nordiske vise- og sangskrivningtradition, dog kraftigt inspireret af Americana og folk. Man kan kalde genren Nordicana.    

Lunau & Sunds klangunivers er gennemsyret af en eftertænksom nordisk melankoli, som understøttes af deres fine, dansksprogede tekster, der på poetisk vis bevæger sig igennem eksistentielle emner, naturen og samfundet med en velreflekteret og smittende ro. En aften og oplevelse du sent vil glemme. 

Trine Lunau synger og spiller harmonika, Peter Sund spiller guitar og synger. De to har spillet og skrevet musik sammen i mere end 17 år og som duo er sammenspillet og indfølingen med hinanden i særklasse. Koncerterne er bygget op med sang og akustisk guitar i centrum og musikken bliver suppleret af nærværende fortællinger og anekdoter fra duoens liv og de historier som teksterne tager afsæt i.

Pris: 200,- kr.

Tirsdag d. 10 september kl. 16-18.

Silent Reading Party og Fodbad

Sofiebadet og Christianshavns Bibliotek inviterer endnu engang til "Silent Reading Party” og fodbad. Kom og læs en spændende novelle, et digt, et magasin eller en god børnebog og få dig et dejligt fodbad med urtebomber.  
Arrangementet er en del af temaet "Med andres ord", hvor Bibliotekerne og DR sætter fokus på læsning og læseslyst. I løbet af efteråret vil DR1 sende 6 nye afsnit af 'Øgendahl og de store forfattere'. Danskerne inviteres ind i litteraturen med humor, drama og vue tilbage i Danmarks litteraturhistorie - alt sammen for at vække læselysten hos danskerne.  
Arrangementet er også ét i rækken af mange tirsdagsarrangementer på Christianshavns Torv. Bag initiativet står Foreningen Christianshavns Torvenetværk, der arbejder for et levende og hyggeligt Christianshavns Torv med plads til alle.  
 
Gratis - bare duk op! ​
 

Onsdag den 12. juni 2019 kl.17-19

Midsommersanketur på Christianshavns Vold

Sommeren er over os, og det grønne er tæt og frodigt og alting blomstre. Smage og dufte er krydrede og det vi kan sanke, er både det grønne og det farverige. På Christianshavns vold er der stor variation af planter og kun et smut fra Sofiebadets smukke stilhed, summer insekter og småfugle rundt i det grønne. Vi tager på sanketur og ser hvad naturen byder på af spiselige sager.

Vores urteguide Julie A. Swane viser vej og giver tips til høst af urter og planter og hør hvordan du kan trylle med din høst hjemme i køkkenet. Vi møde i Sofiebadet kl. 17.00 og slutter tilbage i badet ca. kl. 19.00. Julie, der selv bor på Christianshavn, har skrevet bogen SANK – spis af naturens køkkenhave. Pris 100 kr.

Medbring en saks og en lille kurv.

Onsdag den 12. juni 2019 kl.19-20

Duo Slaatto Reinecke

Den 12. juni kan publikum i det stemningsfulde Jugendstilbad Sofiebadet på Christianshavn se frem til noget ganske specielt: Den internationale, prisbelønnede duo Prof. Helge Slaatto, violin og Frank Reinecke, kontrabas, (Symphonieorchester des Bayerischen Rundfunks) har indspillet en CD med musik fra middelalderen, motetter og chansons af Machaut og Vitry, og Wolfgang von Schweinitz fra vores egen tid. De præsenterer CD'en i Sofiebadets magiske akustik og publikum kan glæde sig, som anmelderen i det tyske "Musiktexte", til aftenen: Han benyttede ord som "Atemberaubend" og "berückend schön"! Billetter 100 kr. og købes i døren. Læs mer om Duoen: duoslaattoreinecke.com

Onsdag den 29. maj 2019 kl.18-21

Optur på ord - et anderledes kurbad!

Optur på ord er en klassisk kurbadsoplevelse tilsat tekst og ord. Musiker og bibliotekar på Christianshavns Bibliotek Laura Noszcyk vil denne aften inspirere, overraske og opløfte os med ord og tekster særligt udvalgt til Sofiebadet. Der er 20 pladser til dette event, som bliver magisk, crisp, lyst og forårslike...Vi har alt du skal bruge til kurbad denne aften og der kan tilkøbes lækker vin og skønne badeprodukter på dagen. Pris 200 kr.

Onsdag den 22. maj 2019 kl.20-21.30

Squidback - A Collective Performance

Kom med til en anderledes begivenhed i Sofiebadet. "Squidback" er en lydinstallation; en kombineret oplevelse af lyd, rum og teknologi. Konceptet er udviklet af Gianluca Elia fra Rytmisk Musikkonservatorium, der på denne aften vil guide os gennem oplevelsen. Om selve appen: "Squidback unleashes your phone’s audio feedback capabilities. It is a very simple phenomenon that happens by activating a microphone and a speaker at the same time: the microphone will capture sound from the speaker, and the speaker will play sound from the microphone, creating an infinite amplification loop that generates tones, affected by sounds and bodies around." Billetter sælges via receptionen på selve dagen og koster 100 kr. (50 kr. for studerende). Inkluderet i prisen medfølger en valgfri drikkevare (saft eller øl). Der vil være et begrænset antal billetter. Hvis du ønsker at reservere billetter, skriv venligst en mail til: squidbackapp@gmail.com.

Dørene åbner kl.20.00
Performance starter kl.20.15 og slutter kl.21.00
Efterfølgende chill-out indtil kl.21.30

Squidback App can be downloaded from Apple’s App Store and Google Play Store.
Ideated and created by Gianluca Elia, 2019.

Video: https://vimeo.com/312155346

Mandag den 29. april 2019 kl.19-20.30

Dyrk din altan og din baggård

Selvom man bor i en lejlighed er der ingen grund til ikke at dyrke sin egne blomster, egen salat eller krydderurter. Allerede nu er der mange der dyrker i baggårde, på hustage og på altaner, og det kan fint lade sig gøre.

Sølva Falgren og Jens Juhl, som har skrevet flere bøger om økologisk dyrkning, bl.a. “Økologiske byhaver - dyrkning i baggårde og på altaner, holder et billedforedrag for folk med ingen eller lidt viden om det at dyrke planter.

Sølva og Jens vil fokusere på at dyrke på altaner og i baggårde, f. eks. op ad vægge og stolper. Der fortælles om at dyrke spiselige planter på altaner, i krukker og i små bede i baggårde, og samtidigt om at forskønne bydelen med smukke blomster. Fokus er på den økologiske måde at dyrke på, hvordan planterne trives, hvilken jord der er den mest miljørigtige, hvilken gødning der bør anvendes, og hvad du kan så selv og høste på meget lille plads. Pris 100 kr. 

Søndag den 24. marts 2019 kl.16.30-18

Badstuekoncert - Hund I Snor

Hund I Snor har netop udgivet deres første EP ”Slå ørerne ud”. EP’en er en lille pose blandede bolsjer som byder på pop, rock, jazz og bossanova. Trods blandede stilarter har trioen skabt deres eget lydbillede, som de live præsenterer akustisk. Hund I Snors finurlige tekster er stemningsfyldte øjebliksbilleder, hvor der bliver zoomet ind på hverdagen. Vi skal forbi bl.a. Steno Apotek og Helgoland Badeanstalt, Nyhavn, Kys Allé.....

Hund I Snor består af: Peter Ulf: Vokal, guitar og mundharpe, Michael Randklev Kjær: Bas og kor, Olav Frølich: Guitar og kor, Martin Bregnhøi: Cajon

Søndag den 17. marts 2019 kl.13-15.30

Skriveworkshop i Sofiebadet

Kom og vask vinterens oplevelser, tanker og følelser af dig – og bliv klar til foråret! Lyset kommer, naturen spirer. I overgangen mellem vinter og forår ser vi tilbage på hvad var, hvad er nu og hvad kan komme. Det er i overgangene, at vi træder ud af hverdagens rutiner og finder ind til vores kerne. I en unik kombination af skrive-, mindfulnessøvelser, bade og sauna vil Roberta Montanari, indehaver af Bio-Salon, guide dig trygt gennem krop og sjæl under temaet renselse. Du får lejlighed til at reflektere over, hvad du har brug for at rense af dig. Og du vil konkret gøre det gennem vand, varme, stilhed og ord, der løsner op for tanker og følelser, så du kan genopstå på ny – som naturen gør det hvert år.
 
Vi ser også nærmere på hvad renselse var engang – og hvad det typisk er i dag. Før i tiden kom man på badeanstalt for at rense kroppens snavs. I dag kommer mange for at rense tankemylder, stress og pres. Du behøver ingen skriveerfaring for at deltage, og deler kun det, du har lyst til.  NB! Husk dine yndlingsskriveredskaber. Billetpris 350 kr.
 

Fredag den 15. marts 2019 kl.16-21

Bobler i Sofiebadet

Den Lille Kulturnat: Sofiebadet er badehus fra dengang hvor man ikke havde bad hjemme hos sig selv. I dag kommer folk stadig og bader, men på en lidt anden måde. Vi laver rundvisning i børnehøjde, demonstrerer hvordan man laver store mængder sæbeskum i vores Tyrkiske bad og så er der åbent i cafeen med mulighed for at købe fodbade.

 

16.00-21.00 Bobler i Sofiebadet!

16:30 - 17:00 Højtlæsning af små badebøger
Velegnet til de 3-6 årige. I samarbejde med bibliotekar Louise Chili Falck fra Christianshavns bibliotek, præsenterer vi i 2 aldersbestemte sessioner ny samt klassisk bade- og vandlitteratur for børn og deres voksne.

17:15 - 18:00 Højtlæsning af Bennys badekar & Den Lille Havfrue
Velegnet til de 6-14 årige. I samarbejde med bibliotekar Louise Chili Falck fra Christianshavns bibliotek, præsenterer vi i 2 aldersbestemte sessioner ny samt klassisk bade- og vandlitteratur for børn og deres voksne.

18:00 - 20:00 Sæbefjollerier med Gøgler Marek
Gøgler Marek underholder med sæberbobler og andre sæbefjollerier for børn og barnlige sjæle.

20:30 - 20:45 Ildballade med Gøgler Marek
Gøgler Marek optræder med mini ildshow. Udført med høj intensitet og elegance.

OBS: Billetter købes hos 7-Eleven eller via Kulturnattens egen webshop.

Fredag den 1. marts 2019 kl.19

Badstuekoncert - Jens Ozmec Oktet

Jens Ozmec Oktet er et moderne jazzensemble bestående af otte unge musikere, der spiller originale kompositioner og egne, nye arrangementer af Andrew Hill`s musik fra 1960erne. De udforsker improvisation og arrangement med det formål at skabe musik som de brænder for i fællesskab. Musikken er inspireret af både 60ernes hardbop-musikere som Andrew Hill og Joe Henderson, den tidligere cool jazz og nyere klassiske komponister som Messiaen og Arvo Pärt. Der bliver fut i fejemøjet denne fredag aften, og mulighed for at tilkøbe et fodbad. Pris 100 kr. 

Oktetten består af: Malthe Kaptain-Trompet, Jakob Sehested-Klarinet, Christian Holm-Svendsen-Altsax, Isak Schiødt-Tenorsax, Mads Clausen-Trombone, Jens Ozmec-Guitar, Mark Ibsgaard-Bas, Laurits Schmidt-Trommer

Torsdag den 14. februar 2019 kl.11-17.30

Valentines i den gamle badeanstalt

Har I lyst til en helt særlig oplevelse? Noget ingen før jer har prøvet? Noget stemningsfuldt, romantisk og anderledes? Der er lagt an til 2 romantiske timer i Sofiebadet på denne særlige Valentinesbillet der er gyldig for 2 personer.
 
Det får I: Eksklusiv adgang til kurbadet sammen med kun 4 andre par; kurbad med sauna, dampbad samt kolde og varme kar; lækre ansigtsmasker og rosenduftende saltscrub; unik hamamoplevelse i den unikke og stemningsfulde hamamkuppel; saunagus med stimulerende aromatiske dufte; et glas økologiske bobler fra Grønnere Vin; kærlighedste, frugtanretning samt en lækker snack; masser af levende lys og stemning; live oplæsning af dansk poesi.

Der er 4 mulige adgangstidspunkter og oplevelsen varer 2 timer inkl. omklædning. Pris 1250 kr. for 2 personer. Badet er denne torsdag åbent for både mænd og kvinder.

 

Søndag den 10. februar kl.11-16 og mandag den 11. februar kl.12-17

Vinterferie 2019 - Sæbesjov i Sofiebadet

Vi gentager succesen og laver et sjovt og lærerigt event i vinterferien. Vi får besøg af "Sæbe Eventyr" der laver sjove sæbeworkshops hvor man får lov at lave sin egen figursæbe med plantefarver. Vi åbner desuden døren til vores fantastiske hamamkuppel, hvor man kan lege med sæbeskum og skrubbe hinanden på ryggen med de tyrkiske "kese" handsker. Der er også adgang til sauna, dampbad samt badekar og det "kolde gys". Vores bademester og mesterinde vil fortælle søde, sjove og grufulde anekdoter fra det gamle badehus, der siden 1909 har dannet rammen om badekultur i København. Børn fra 6 år er velkomne sammen med deres voksne. Alle teenagere modtager en gratis ansigtsmaske. Der kan tilkøbes produkter og drikkevarer på dagen. Der er 4 mulige adgangstidspunkter og oplevelsen varer 2 timer inkl. omklædning. Pris 175 kr. pr. person.
 

Søndag den 20. januar 2019 kl.16.30-18

Lise Westzynthius og Bjørn Rasmussen i Sofiebadet

Søndag 20. januar får de smukke højloftede rum i Sofiebadet besøg af Lise Westzynthius der netop har udgivet sit 5. soloalbum "JA", samt forfatteren bag romanen "JEG ER GRÅHVID" Bjørn Rasmussen.

Kunstnerne har arbejdet ind over hinandens værker og holdte derfor release sammen. Nu tager de samarbejdet ud til koncertstederne.

Med sig har de musikerne Ebbe Frej (guitar/klaver) og Nils Gröndahl (sav/violin)

Søndag den 16. december 2018

Gråbrødre kammerkor i Sofiebadet

Søndag 16. december får de smukke højloftede rum i Sofiebadet julebesøg af Gråbrødre kammerkor. Koret der holder til i Holmens Kirke, præsenterer en bred vifte af både kendte og ukendte og korsange. Glæd dig til "Når du ser et stjerneskud", "Her kommer, Jesus, dine små" og "O magnum mysterium".

Samtidig bliver der mulighed for at købe lækre julgaver og nyde et glas vin. Koncerten er gratis, men billetter skal bookes i forvejen.

Tirsdag den 27. november 2018 kl.19-21

Sauna - en dybere oplevelse

Mange har efterhånden fået øjnene op for, hvor fantastisk en oplevelse en saunatur kan være.

I Sofiebadets bestyrelse sidder formanden for Dansk Sauna Selskab, Michael B. Jensen, der i over 25 år har dyrket sauna og saunakultur, blandt andet i sit hus i Finland.

Michael laver saunagus i Sofiebadet hver tirsdag fra kl. 19.00-21.00 og tirsdag d. 27. november starter han med at fortælle nyt fra den internationale saunakongres i det nordlige Sverige.

Her blev det blandt andet fastslået, at hyppig saunabadning mindsker risikoen for at dø af hjerte/kar sygdomme.

Billet inkl. kurbad og saunagus med finske dufte 200 kr.

Søndag den 18. november 2018 kl.16

Intim søndagskoncert i Sofiebadet

Søndag d. 18. november får vi besøg af bratschist Anette Slaatto og hendes mand violinist Helge Slaatto.

Anette Slaatto har undervist på Konservatoriet i Odense og været medlem af Danmarks Radios Symfoniorkester fra 1990 til 1999. Dette forlod hun til fordel for en omfattende freelance aktivitet som solist og kammermusiker.

Strygerparret har tidligere gæstet Sofiebadet, og er kendt for deres livfulde og indlevende koncerter, der til fulde udnytter badets helt fantastiske akustik. Billetpris 100 kr. 

Tirsdag den 6. november 2018 kl.18.30

Russisk badekultur

Nogle gange smelter badeaktiviteter og foredrag sammen. Det sker for eksempel når vi tirsdag den 6 november skal på rejse til Rusland hvor der i republikken Karelia, findes ikke mindre end 19 badehuse. Erik Jørgensen fra Miljøpunkt Nørrebro er vores guide på dette spændende rejseeventyr i ord og billeder, og der er mulighed for at kombinere foredraget med et skønt kurbad og en omgang saunagus i vores eget lokale badehus her på Christianshavn. Billetpris inkl. kurbad og gus 200 kr.

Søndag den 4. november 2018 kl.15

Inspirations oplæg: Mindre plastik i din hverdag

Mindre plastik i din hverdag. Vi har inviteret hovedkræfterne bag "Plasticposefrit Christianshavn" til at lave et inspirationsoplæg om hvordan man minimerer forbrug af plastik i hverdagen. Desuden får vi historien, om hvordan "Plasticposefrit Christianshavn" opstod.

Det er gratis høre oplægget, men tilmelding er nødvendig. 

Søndag den 28. oktober 2018 kl.16

Søndagskoncert: Duo Dzêta

Denne søndag danner Sofiebadet igen rammen om en unik musikalsk oplevelse, når ”Duo Dzêta” gæster vores højloftede rum med den unikke akustik. Hvad end man er fast inventar til kammerkoncerter, eller man endnu har sin første klassiske koncert til gode, så har Duo Dzêta meget at byde på. Det unge musikerpar Aude Miller (violin) og Geoffrey Baptiste (klaver) spiller en tematisk og livlig koncert med overskriften ”Folke emner rundt om i verden”. Ud fra årelang musikalsk research har de sammensat programmet, der både indeholder kendte værker som Brahms’ ”Ungarske dans” og Manuel de Falla’s ”Ritual ilddans”, samt en række mindre kendte stykker der vil pirre nysgerrigheden. Duoen der lover en livfuld oplevelse og er begge faste medlemmer af Liège Royal Philharmonic i Belgien. Dørene åbner kl. 15.30. Pris 100 kr. pr. person.

 

Duo Dzêta
Aude Miller, Violin
Geoffrey Baptiste, klaver
Læs mere om duoen på www.duodzeta.com

Efterårsferie 2018 - Sæbesjov i Sofiebadet

Som noget helt nyt har vi lavet et sjovt og lærerigt event i efterårsferien. Vi får besøg af "Sæbe Eventyr" der laver sjove sæbeworkshops, hvor man får lov at lave sin egen figursæbe med plantefarver. Vi åbner desuden døren til vores fantastiske hamamkuppel, hvor man kan lege med sæbeskum og skrubbe hinanden på ryggen med de tyrkiske "kese" handsker. Der er også adgang til sauna, dampbad samt badekar og det "kolde gys".
 
Vores bademester og mesterinde vil fortælle søde, sjove og grufulde anekdoter fra det gamle badehus, der siden 1909 har dannet rammen om badekultur i København. Børn fra 6 år er velkomne sammen med deres voksne. Alle teenagere modtager en gratis ansigtsmaske. Der kan tilkøbes produkter og drikkevarer på dagen. Der er 4 mulige adgangstidspunkter og oplevelsen varer 2 timer inkl. omklædning. Pris 175 kr. pr. person.
 

Fredag den 12. oktober 2018 kl.18-24

Kulturnat 2018 - Halløj i den gamle badeanstalt!

Vi leger med sæbeskum i hamam'en og forkæler de varme kulturnats fødder med et køligt fodbad. Vores musikalske venner skaber skønne toner og caféen er åben og sælger varm chai latté og rawbites. Vores rundvisere er klar til at fortælle alle de hemmeligheder, de gamle vægge gemmer på. Kun adgang med kulturpas. 
 
Program:
18.00-20.00 Rundvisning og fodbad
20.15-20.45 Installationen IKKEtid ved skuespiller og sanger Lisa Juvonen Betzen
20.45-21.45 Rundvisning og fodbad
21.15-21.45 Installationen IKKEtid v. skuespiller og sanger Lisa Juvonen Betzen
22.00-23.00 MJ + Saxs Martin J. Ernst spiller kendte sax hits i badet forrygende akustik
23.00-23.30 Rundvisning
23.30-23.00 Afslutning

Søndag den 23. september 2018 kl.17-18.30

Intim søndagskoncert med Alex Jønsson

Intimkoncert i Sofiebadets helt unikke akustik med guitarist Alex Jønsson der er kendt for sit melankolske udtryk med dybe rødder i den nordiske jazztradition. Han er denne dag i følgeskab med guitarist Heikki Ruokangas.
 
Dørene åbner kl. 16.30. Pris 100 kr.
 
 

Onsdag den 19. september 2018 kl.18.30-20.30

Sanseligt historisk foredrag

Har du taget bad i dag? For 110 år siden fik beboerne på Christianshavn gennemsnitligt ét bad hvert halve år. Men det kom til at ændre sig med åbningen af badeanstalten i Sofiegade i 1909. Sofiebadet åbner nu dørene for et spændende foredrag, hvor du kan få historien om kvarteret, badeanstalten og de ildsjæle, der omkring år 1900 vandt den politiske kamp om badeanstalten i Sofiegade. En sejr, der banede vejen for at de fattige christianshavnere kunne få et ordentligt badehus. 
 
Sluk telefonen og tag med Sofiebadet på tidsrejse – Christianshavn bliver aldrig den samme igen! Foredragsholder: Iben Schulze Overgaard, lektor og historiker. Foredraget starter med en rundvisning i Sofiebadet. Pris 100 kr.
 
 

Onsdag den 5. september 2018 kl.18-20

Plej dit urinstinkt - Historisk sanketur på volden

Julie Swane er forfatter og urtevejleder, og beboer på Christianshavn gennem mange år. Onsdag 5. september kl. 18.00 er hun igen vejviser på en botanisk tidsrejse og inspirationstur på Christianshavns vold.
 
En af de planter vi skal 'besøge' er Hvidtjørnen. De smukke træer og buske der nu pryder Voldanlægget, var i tidernes morgen en del af forsvarsværket. Med deres tætte buskads og grentorne, kunne de forhindre fjendes soldater i at passere volden. Nu blomster de lige så fredeligt i maj og bugner med røde bær i efteråret. Lige til at plukke og lave en skøn ketchup af.
 
Vi mødes i Sofiebadet - Sofiegade 15 B 1418 Kbh. K. kl. 17.55 og går på volden og samler. Derefter tilbage i Sofiebadet hvor vi kigger på det indsamlede, smager og deler opskrifter.
 

Tirsdag den 26. juni 2018 kl.19-21

Finsk sauna tradition

Denne tirsdag kan du lære at binde dine egne saunakvaste af frisk høstede birkegrene. Michael Besnier Jensen fra Dansk Saunaselskab viser hvordan og guider aftenen.
 
Tag gerne selv kviste med fra haven. Der skal bruges ca 40 tynde kviste i ca 40 cm længde pr kvast. Næsten alle træsorter/urter kan bruges; undtagen bøg. Michael sørger for snor, beskærerssaks og andet nødvendigt værktøj og viser efterfølgende hvordan man bruger kvastene i saunaen. Saunasceancerne kombineres med det kolde gys. 
 
Vi skal også høre nyt fra den Internationale Saunakongres i Haparanda, som ligger på grænsen mellem NordSverige og Finland. Kongressen holdes hvert 4. år.
 
Cafeen byder på friskpresset birkesaft. Kurbadsbillet fra 19-21 giver adgang til denne hamamdialog.

Onsdag den 7. marts 2018 kl.19-21

Økologiske byhaver

Havebogsforfatterne Jens Juhl og Sølva Falgren fortæller om at dyrke spiselige planter i byen. Som "urban gardener" kan du bo i byen og stadig producere dine egne friske økologiske grøntsager året rundt. Hvordan kommer du godt igang, hvilke plante og jordtyper og beholdere egner sig til dyrkning på altaner og i baggårde? Denne aften øser havebogsforfatterne af deres viden, koncepter og praktiske erfaring.
 
Workshop 100 kr. Workshop inkl. kurbad og fælleshamam 185 kr.
 
Du kan bade fra kl 18, benytte sauna, det kolde gys, japansk kar, bodyscrub i dampbadet og hamam. Workshop starter kl 19.
 
Støttet af Københavns kultur og fritid

Tirsdag den 6. februar 2018 kl.18-20

Erfar kraften fra bynke ild - en intern varmeterapi

Prof. dr Yang Yubing, Beijings Sportsuniversitet, gæster Sofiebadet. Denne aften præsenterer han nytænkning indenfor en traditionel kinesisk behandlingsteknik til selvbehandling.

Teknikken, Moxibustionterapi, har mange anvendelsesområder og kan behandle en lang række tilstande, er omkostningseffektiv, og er med den nye teknik nu nem til selvbrug. Dr Yang forklarer moxibustions særlige funktion og brug samt teknik og giver en opsummering af akupunkturpunkter, der kan benyttes.

Kom med til denne specielle præsentationsaften. 125 kr. for foredrag. 185 kr. for kurbad og foredrag.

Onsdag den 17. januar 2018 kl.18-20.30

Fermenterings Workshop

Wellness til dig og din tarm.
Lær at lave en kraut og få tarmfloraen på ret køl. Fermentering er en ældgammel teknik til at konservere grøntsager, så du har adgang til vitaminer hele vinteren. Ved fermentering af dine grøntsager laver du selv dit eget probiotiske kosttilskud, da der under processen dannes mælkesyrebakterier som er med til at holde tarmene i god balance. 

Vi skal fermentere kål og rodfrugter. Lav en traditionel tysk sauerkraut med hvidkål og kommen eller eksperimentér med spicy guf og rødder. 

Medbring selv et patentglas til din kraut. Vi sørger for gode økologiske grøntsager. Julia Gronenberg, behandler og shiatsumassør i Sofiebadet, guider os igennem workshoppen. Pris: Workshop uden kurbad 100 kr.

Onsdag den 15. november 2017 kl.17-19

En verden af juice

Vintervitaminer og ny energi med skønne juicer. De søde, de grønne og de syrlige. Kom, hør om og smag på friske shots, når der juices i Sofiebadets cafe.

Eskil Ekbrant vejleder og inspirerer denne aften til at komme godt igang med at juice lækker og sundt i efteråret.

Aftenen byder på forskellige juicer, bla en saft og kraft juice til efter en tur i saunaen og grønne wake me up morgenstartere. Der er åbent i kurbadets sauna, dampbad, kolde gys og varme kar.

Onsdag den 20. september 2017 kl. 19.30-21.30

Saké event med Kita Saké

I juni kunne vi nyde et langt, varmt bad efterfulgt af japansk saké og østers. 

Introduceret og og serveret af Kita Sake.
 
Onsdag d. 20. september kl. 19.30-21.30 i Sofiebadet, gives endnu en mulighed for at beruse sine sanser i varmt vand,  duftende dampe og sanselig saké.