
Gavekort
Giv en oplevelse i badet til en du har kær.
Hamam Luxus
Hamam behandlingen "Hamam Luxus" er en af Sofiebadets signaturbehandlinger. Det betyder, at det er en behandling som er unik for Sofiebadet, og at den for os repræsenterer alt det vi gerne vil huskes for.
Med udgangspunkt i den mellemøstlige hamamtradition, har vores erfarne behandlere sammensat "hamam Luxus" behandlingen, der foregår i vores specialbyggede 40 grader varme hamamkuppel, på en stort lunt marmorleje.
Under behandlingen når du igennem alle type sansninger fra det blødeste sæbeskum, der smyger sig om kroppen, til den grove kese handske, der venlig men bestemt, skrubber døde hudceller af og stimulerer kroppens største organ: huden. Kombineret med erfarne massagetryk, samt kulde og varme, får du en helt unik oplevelse, der sikrer dig fysisk og psykisk velvære i lang tid bagefter.
I Hamam Luxus er der sat ekstra tid af til oplevelsen
Behandlingen varer ca. 60 min og er inklusiv i 20-30 min. adgang til vores kurbad, samt efterhvile i vores hvilerum og omklædning. Efter en hamam luxus behandlinger byder vi på en lille forfriskning. Du behøver ikke medbringe noget, vi har alt hvad du skal bruge - så kom gerne direkte fra arbejde.
Det tager lang tid at blive en dygtig hamambehandler, og vi vil elske at vise dig, hvad vi kan. Glæd dig - eller glæd nogen!